Skraldejagt

Skraldejagt er en åben invitation til alle, der vil være med til at ændre vores forhold til skrald. Vi er et fællesskab af skraldepirater, der sammen tager ud i de danske parker og naturområder for at samle skrald. 

Emailinfo@skraldejagt.dk

Telefon: +45 27 21 35 35 

CVR: 40175059

Nyhedsbrev

© 2019 Skraldejagt  |   Persondata | Medlemspolitik

Filosofien bag

Leg i fællesskab

Det skal altid være en fed oplevelse at samle skrald op, men hvordan gør man det lige sjovt at rydde andres affald op?

Vi tror, at leg i fællesskab er svaret. Helt grundlæggende mener vi, at leg er et af de vigtigste værktøjer til at engagere og mobilisere mennesker. Flere studier har bl.a. vist, at leg har en særlig positiv effekt for læring og udvikling, da det engagerer folk på en mere effektiv måde end mere traditionelle læringsmetoder.

Baseret på tidligere Skraldejagter, har vi erfaret, at der skabes et space, hvor dét at samle skrald, hurtigt bliver ligesom en påskeægsjagt eller skattejagt, hvor hvert et stykke skrald bliver et værdifuldt fund i sig selv. Det kan måske virke banalt, men hvis man tager i betragtning, at vi i langt størstedelen af menneskelighedens historie har levet som jægere og samlere, så giver det pludseligt mening på en helt anden måde. Meget tyder faktisk på, at mennesket er biologisk hardwired til at nyde lege og konkurrencer, der simulerer “jæger og samler”-adfærd. Det er selve aktiviteten at “skraldejage”, som bliver legen: at lede i buskadser, kratter og søer efter skraldeskatte.

 

En anden måde vi inkorporerer leg som en del af vores skraldejagt på er, at vi afholder sjove aktiviteter i løbet af arrangementet, såsom “dagens skraldeskat” og “midtvejs-affalds-polls”. Dagens skraldeskat fungerer som en platform, hvor de mest interessante fund bliver præsenteret i plenum. Alle får muligheden for, at fortælle deres fortolkning af deres skraldeskatte og dets rejse. Efter at alle skraldeskattene er blevet fremlagt og fortolket, bliver der kåret en vinder – dagens skraldeskat.

Legene engagerer folk på en ny og positiv måde. Det at samle skrald, går pludselig fra at være noget kedeligt og skamfuldt, som forældre, samfundet eller andre autoritetsfigurer kræver, til noget sjovt, udfordrende og meningsfyldt. Og det er netop igennem disse lege og samspillet deltagerne imellem, at der opstår et nyt fællesskab.

Følelsen af at være en del af et stærkt fællesskab, er en essentiel del af det, at være menneske. Desværre lever vi i en tid, hvor et stigende antal af danskere døjer med ensomhed og føler sig alene. Samtidig er der også en stigende tendens til – i takt med urbanisering, sociale medier og globalisering – at mange på samme tid føler sig mere og mere distancerede fra både de lokale fællesskaber og det fjerne, globale niveau.

 

Selvom det måske kan virke paradoksalt, så er der intet unaturligt i det. Vores lokale fællesskaber er vores forbindelse til det større nationale, internationale og globale. Som individer i vores nærmiljø kan det være enormt svært at vide og mærke, hvordan man kan gøre en forskel. Det er kun i fællesskabet, at vi kan nå og påvirke det fjerne og globale.

Hos Skraldejagt har vi derfor en ambition om at være et rum, hvor man som helt almindelig person, kan blive del af et lokalt og legende fællesskab, hvor man samtidig kan være med til at skabe ændringer på et større niveau. Fra det nære til det fjerne, så skal vi som mennesker have handlekraften tilbage.

Historiefortælling

Det er et universelt fænomen at fortælle historier. Alle fortæller historier, og har altid gjort det: fra hulemalerier i stenalderen til Hollywoodfilm på det store lærred. Der findes ingen mennesker, kulturer eller samfund, hvor historiefortælling ikke har spillet en central rolle. Man kunne gå så vidt som at sige, at der reelt ikke eksisterer andet end historiefortælling, da måden vi bliver bevidste om vores verden på, sker ved at fortælle og forstå historier. Man fortæller en historie om sig selv, når man forklarer andre om ens liv: Spørgsmål som hvem vi er, hvem vi gerne vil og ikke vil være, hvad er rigtigt og hvad er forkert, er alle udtryk for historiefortællinger om os selv. Vigtigheden af disse fortællinger er ofte en detalje som nemt bliver overset, da historiefortælling netop  er en så indgroet del af vores måde at tænke om og forstå verden på.

En af vores hjernes vigtigste funktioner er altså at fungere som en slags historie-skrivemaskine; udviklet til at oversætte alle vores oplevelser og sanseindtryk til sammenhængende historier. Helt teknisk, så er grundlaget for videnskabelse også bare historier. Selv akademisk forskning starter ud fra en historie om en sammenhæng imellem to fænomener – også kaldet en hypotese. Hvordan én ting påvirker en anden; hvordan x påvirker y. Og det er netop derfor, at vi elsker historier. Fordi det er præcist dét, som vi har behov for, for at kunne skabe mening og sammenhæng ud af verdenen omkring os.

Denne erkendelse har vi taget til os hos Skraldejagt, og vi arbejder derfor med historiefortælling som en integreret del af vores metode. Vi har siden stiftelsen af Skraldejagt fortalt en historie om os “skraldepirater”, der tager på togt efter alle de skraldeskatte de københavnske parker går og gemmer på. Historien om os som besætning på et piratskib, skaber en gruppeidentitet og fællesskabsfølelse blandt deltagerne. Denne metode går altså direkte i samspil med vores grundtanker om leg i fællesskab, da historierne om skrald som skatte, vender hele tanken om hvad skrald er på hovedet. Skrald går pludseligt fra at være noget klamt og skamfuldt til at være “sejt” og prestigefyldt – og, det er netop dén historiefortælling, som gør jagten efter skrald spændende og interessant på en ny måde.

Det er det samme princip vi anvender i forbindelse med de skraldeskatte vi finder. Det er umuligt ikke at at digte på pirathistorier om, hvorfor nogen har efterladt en stationær computer i Søndermarken. Eller, hvem det dog er, der har haft brug for bue og pil i Kongens Have. Når først man har fået fingrene i en ægte skraldeskat, så kommer historierne af sig selv: Man kan simpelthen ikke lade være.

Opdagelsesrejse og “deep tourism”

Den tredje metode vi arbejder med i Skraldejagt er en opdagelsesrejse, og det fænomen vi har navngivet “deep tourism”. Skraldejagt skal være en oplevelse, hvor selv de mest lokale beboere kan få lov til at genopdage og genopleve deres lokale parker og naturområder på ny, selvom de har set dem hundredvis af gange før.

I det øjeblik man begynder at lytte til de historier skraldet fortæller, bliver man kastet direkte ind i en opdagelsesrejse. Man står pludselig med en gruppe af ligesindede antropologer og arkæologer midt i en skraldearkæologisk udgravning, og kæmper for at forstå og fortolke de skraldeskatte, som fortiden har efterladt. Man ser altså et nyt og dybere niveau af den park eller det naturområde, som man ellers har gået rundt i mange gange før; og det er dét, vi kalder deep tourism.

Og “mange gange” er netop nøgleordet her: Danskerne rejser nemlig som aldrig før efter nye oplevelser. Måske er det fordi, at vi alle sammen har lyttet lidt for meget til H.C. Andersens huskeregel om “at rejse er at leve”. Eller måske er det dét danske vejr, der er synderen. Alle disse flyrejser er ikke alene katastrofale for vores klima, men hvorfor er det lige, at vi har behov for at rejse så langt efter de nye oplevelser? Når vi eksempelvis tager en forlænget weekend til Rom, hvad er det så egentligt vi prøver at opnå? Vi rejser afsted for at se og opleve de seværdigheder, som tusindvis af andre turister før os allerede har set. Samtidig kæmper vi alle for at undgå “de turistede steder”, men realiteten er jo, at der er os selv som er turisterne. Det er nået til et punkt, hvor selve ordet “turist” er blevet en form for fy-ord, der beskriver “det vi ikke vil have”. Vi tørster efter noget der er autentisk og ærligt; vi vil have “den lokale oplevelse”; the real deal.

Dermed ikke at sige, at det er forkert at tage en forlænget weekend til Rom, men spørgsmålet består i, hvor ny og autentisk en sådan oplevelse reelt er? Er der overhovedet behov for, at rejse så langt efter dem? Og, hvad adskiller den fra nye oplevelser i det lokale?

Hos Skraldejagt mener vi, at vi tager vores eget nærmiljø for givet. Vi er blevet blinde for de dybere niveauer, der for eksempelvis ligger i den lokale park, man altid går igennem på vej hjem fra arbejde. Det er en helt automatisk proces, og sker fordi vores hjerner konstant arbejder på, at spare så meget energi som muligt. Vores hjerne er simpelthen for god til at vende sig til dets omgivelser. Jo mere tilvante vi er i vores omgivelser, jo mindre energi bruger vores hjerne også automatisk på at sanse og opleve de omgivelser – og den bruger i stedet for tidligere minder af omgivelserne til at sammensætte vores oplevelse.

Vi mener, at man i større grad bør spørge sig selv, om hvorvidt lokalmiljøet ikke går og gemmer på mange flere nye oplevelser. Og det er her, at vi mener, at skraldejagt har potentiale til netop at give, da vi inkorporerer netop denne tankegang i vores skraldejagt. Vi hjælper københavnerne med at genopdage deres lokale områder, og hjælper med at gen-romantisere hvad der ellers er gået hen og blevet trivielt i hverdagens stress og jag.