Skraldejagt

Skraldejagt er en åben invitation til alle, der vil være med til at ændre vores forhold til skrald. Vi er et fællesskab af skraldepirater, der sammen tager ud i de danske parker og naturområder for at samle skrald. 

Emailinfo@skraldejagt.dk

Telefon: +45 27 21 35 35 

CVR: 40175059

Nyhedsbrev

© 2019 Skraldejagt  |   Persondata | Medlemspolitik

Om os

Skraldejagt er en åben invitation til alle, der vil være med til at ændre vores forhold til skrald. Vi er et fællesskab af skraldepirater, der sammen tager ud i de danske parker og naturområder for at samle skrald.

 

Er du træt af tilværelsen som landkrabbe? Frygt ej! Tag med os på “skraldejagt”, hvor vi igennem leg, historiefortælling og gen-opdagelsesrejser, gør det sjovt, spændende og mainstream at samle skrald.

I 2018 opererede en indisk læge 80 kilo plastikaffald ud af maven på en ko i det nordlige Indien. Det betyder altså, at koen gik og bar rundt på plastik af samme vægt som en fuldvoksen mand. Det lyder måske en smule vanvittigt, og som noget der mest af alt skal ses som en “skræmmekampagne”. Men står det virkeligt så galt til? 

 

Det korte svar er desværre “ja”.

Vores affaldskultur er kommet til et punkt, hvor vi må sande, at historier som denne om plastik-koen fra Indien er blevet en almindelig del af vores viden om, hvor voldsomt vores skraldekultur, og særligt plastikforurening, egentlig påvirker klodens biologiske liv. Globalt set anslår Verdensbanken, at vores samlede skraldeproduktion vil stige med hele 70% i 2050, hvis ikke vi foretager markante ændringer i den måde, vi producerer og håndterer vores affaldsstoffer.

Det er sådan set ligegyldigt, om man er et væsen, der bor i havets dyb, himlens strøg eller har begge ben solidt plantet på jorden. Det er i dag helt sikkert, at du er udsat for en eller anden form for "skraldeforurening". Selv dybhavsdyr, der måske er de levende organismer, der opholder sig længst væk fra al menneskelig aktivitet og affald, viser sig nu ifølge ny forskning, at have mikroplastik i deres mavesække.

Der er så meget af vores skrald der ender op ude i havet, at der er begyndt at forme sig flere såkaldte “affaldsøer”. Affaldsøen i Stillehavet – som er den affaldsø, der er nærmest  os – dækker et areal svarende til 45 gange Danmarks størrelse, og er bare én affaldsø af mange. Og så absurd som det end kan lyde, så udgør affaldsøerne desværre kun en brøkdel af det skrald, som flyder rundt i havene.

Forskere kan på nuværende tidspunkt kun redegøre for omkring ét procent af alt det plastik affald som er i havet – dvs. de resterende 99% er “forsvundet”. Dette skyldes, at vi stort set kun har mulighed for at optælle det plastik, der så fint lægger sig i vandoverfladen – og hypotesen er, at langt størstedelen af plastikket ender på havets bund.

Skrald har ikke kun miljømæssige konsekvenser: Det påvirker os også socialt og psykisk. Ifølge studier anser folk skrald i deres lokalmiljø som et signal om utryghed, respektløshed og manglende sammenhold. Særligt dét, at skrald siger noget om hvorvidt nogen tager ansvar for området – og viser stolthed og ejerskab – er noget som er centralt for tryghedsfølelse.

Skrald er faktisk afgørende for mange dele af vores liv; om vi tør lade vores børn løbe frit i vores lokale park, eller vi føler os trygge ved at gå hjem alene igennem et område. Der findes uden tvivl en bred vifte af konsekvenserne relateret til skrald. Omend vi så ser fra et miljø, socialt eller økonomisk perspektiv, så står det klart, at skrald gør en forskel.

Skraldeforurening er en stor og mærkelig størrelse. Det er til en vis grad forståeligt, at det kan være svært at koble den sodavandsdåse eller bærepose man lige smed et sted i naturen, sammen med de ovenstående eksempler – og det er jo netop også derfor, at vi har behov for en anden måde at løse problemet på. Fordi – til vores skræk – så ser det ikke ud til, at vi endnu virkeligt har forstået alvorligheden af situationen. Det her er ikke et problem, der er på vej væk. Vi bliver nødt til at ændre måden, vi håndterer vores affald på i dag.

En verden i skrald

Hvorfor Skraldejagt?

Følg os på Facebook

Selv på Skraldejagts hjemmebane, København, ser vi tendenser der bekymrer. Undersøgelser fra 2018 viser bl.a., at københavnerne over de sidste 10 år, er begyndt at smide op til 50% mere skrald på gaderne. Når man sammenligner denne udvikling med andre studier, der viser at hele 95% af københavnerne synes, at det er meget vigtigt, at der er rent hvor de bor og færdes, så kan denne stigning virke en smule skør og paradoksal.

Et andet eksempel på vores affaldskultur er, at der dagligt bliver smidt ca. 9 millioner cigaretskodder forbi skraldespanden i Danmark – hver eneste dag. Det svarer til omkring 3 milliarder cigaretskodder om året. For at sætte dette i perspektiv, så ville det altså tage omkring 96 år, hvis én person skulle tælle alle de cigaretskodder, som der bliver smidt i Danmark – hvert eneste år. Herudover skal det lige tilføjes, at det tager et sted imellem 1-5 år, at nedbryde størstedelen af ét cigaretskod – imens andre dele af cigaretskoddet aldrig vil blive nedbrudt.

Desværre er denne tendens – i et større perspektiv – ikke kun dyr for vores sundhed og natur, men også for vores fælles pengepung. Københavns Kommune bruger på nuværende tidspunkt imellem 300 og 400 millioner kroner årligt på, at samle skrald i hovedstadens gader.

Og netop disse massive offentlige investeringer inden for oprydnings- og rengøringsarbejde, er måske en del af forklaringen på hvorfor de fleste københavnere – på trods af den stigende mængde af henkastet affald – i høj grad fortsat er tilfredse med, hvor rent deres lokalmiljø er.

Man kan dog spekulere i, om hvorvidt om det ikke let, blot bliver et plaster på såret? En opretholdelse af et falsk glansbilled?  En skjult skralde epidemi?

Burde man måske fokusere mere præventivt på reelt at løse roden af problemet, end bare at bruge flere og flere penge på oprydning og rengøring? Problemet er vel, hvorfor der ender så meget skrald op på gader og i parker.

Den skjulte skralde epidemi i Danmark

Ude af syne, ude af sind.

Det er på mange måder ikke så mærkeligt, at skrald og affald er blevet et så stort problem. Der er grundlæggende noget utroligt menneskeligt over det, at ville distancere sig fra sine egne affaldsprodukter. Omend det så handler om prutter, bøvser, lort, cigaretskodder eller plastik, så er der ofte meget skam og stigmatisering forbundet med vores affaldsprodukter og “skrald”. Dette leder ofte til, at folk helst ser sig fri for at "sanse" skraldet, og i stedet distancerer sig fra det. Man smider det ligesom bare i skraldespanden eller hvor man nu ellers lige har lyst, og så er det ude af syne; ude af sind.

Og det er netop derfor, at vi har følt behovet for at sætte Skraldejagt i verden. Vi vil være et space, hvor vi sammen kan være med til at ændre vores fælles skraldekultur.

Vi har alle et forhold til vores familie eller venner, men vi har også desperat behov for at skabe et forhold til vores skrald nu.